Hvad drejer cybersikkerhed sig i realiteten om? Ved du, hvad forretningsledelsen frygter, eller hvordan man kan vurdere cyberrisici?
Dansk IT starter en serie sessioner om cybersikkerhed og cyber/it-risiko. Hver anden måned vil netværksgruppen Informationssikkerhed holde et virtuelt fagligt indlæg med formål at lære baggrund og metodik på en udvalgt sikkerhedsproblematik på en interaktiv måde samt en faciliteret diskussion af udfordringer og løsninger.
Områderne, som vil blive dækket, vil være hjertet af, hvordan man håndterer cyberrisci. Formålet er kort sagt: at deltagerne udvikler en forståelse for og værdsættelse af cybersikkerhed, som vi er sikre på, vil hjælpe jer i jeres professionelle virke.
Eksempler på kommende områder, som vil gennemgås er bl.a.
- Risikohåndteringsmetodikker
- Bekendtgørelser (EBA direktiver)
- Sikkerhedsstandarder
Som medlem af netværksgruppen Informationssikkerhed får du mulighed for at erfaringsudveksle med ligesindede it-profiler, der alle arbejder med cybersecurity.
Du bliver holdt ajour med den nyeste viden om teknologier, udviklingstendenser og myndighedskrav, så du er på forkant med den seneste viden. Du får mulighed for at få indsigt i samt forståelse for strategiske udfordringer og indblik i cyberhændelser og sikkerhedsudfordringer, andre har mødt, og hvordan de har håndteret dem. Ikke mindst får du konkrete løsninger på praktiske problemstillinger.
Netværksgruppen Informationssikkerhed er et fortroligt forum, som på både teoretisk og praktisk niveau, drøfter aktuelle temaer og problemstillinger alt sammen for at løfte dine kompetencer og derved skabe succes på din arbejdsplads.
Til netværksmøderne vil du opleve en åben, afslappet men fortrolig stemning, hvor alle aspekter inden for cybersecurity kan deles og sparres på. Netværksgruppen inviterer både strateger, teknikere, jurister og andre rådgivere til drøftelser og behandling af aktuelle cases.
Vi forventer, at du som medlem aktivt deltager i mødernes drøftelser og erfaringsudveksling.
Netværksmøderne afholdes virtuelt.
Bemærk, at netværksgruppen er under opstart. Vi begynder at holde møder, når vi har en kritisk masse af netværksmedlemmer.
Er du interesseret i at blive holdt ajour om netværksgruppens opstart, skriv til
netvaerk@dit.dk.