Kontraktstyring og it-udbud 

Bliv en del af en ny netværksgruppe målrettet dig, som arbejder med offentlige kontrakter og it-udbud. 

Dit udbytte som medlem af netværksgruppen

Søger du større indsigt i, hvordan du i praksis arbejder med kontraktstyring og offentlige it-bud? 

I netværksgruppen Kontraktstyring og it-udbud får du konkret viden, inspiration og sparring fra ligesidende. 

Netværksgruppen arbejder med problemstillinger fra din dagligdag og har ikke fokus på jura men på de praktiske aspekter inden for offentlig konkurrenceudsættelse og kontraktstyring af it. 

Det er med andre ord netværket for dig, som konkret laver anskaffelsen hos den offentlige kunde og dig, som konkret byder på de offentlige opgaver/udbud - samt dig, der efter udbuddet får samarbejdet til at fungere.  

Emner, som netværksgruppen vil centrere sig omkring, er: 

  • It-udbudsprocessen i praksis
  • Før udbud:
    • Hvad kendetegner dialogen mellem private og leverandører og offentlige kunder?
    • Hvordan kan man som offentlig udbyder få leverandørindput uden at komme under beskydning om forfordeling?
    • Hvordan kan en leverandør bistå som rådgiver i en udbudssag uden at at gøre sig selv inhabil som mulig tilbudsgiver?
    • Eget udbud eller aftræk på rammeaftale, fx SKI?
    • Udbud med forhandling eller "traditionelt" udbud?
    • Etc. 

  • Under udbud:
    • Tilbudsskrivning/bid management
    • "Forhandling" under udbud med forhandling
    • Etc. 

  • Efter udbud:
    • Hvordan styrer jeg min kontrakt i praksis?
    • Hvordan planlægger jeg den daglige dialog med min offentlige kunde, ændringer, tvister osv.?
    • Hvordan sikrer jeg, at jeg lever op til min kontrakt? Bod eller incitament? Og hvordan håndteres dette i praksis?
    • Etc. 

Alt sammen set fra "begge sider af bordet" og med en praktisk anvendelige tilgang.

Til netværksmøderne vil der altid være planlagt masser af sparring og udveksling af erfaringer blandt netværksmedlemmerne. Til tider vil eksterne oplægsholdere inviteres til møderne for at præsentere cases. Der bliver også lagt op til, at netværksmedlemmerne selv præsenterer. 

Der påtænkes en ca. 50/50 fordeling mellem offentlige aktører og private aktører, så vi kan få bedst mulige input fra begge sider af bordet. 

 

Vær med fra starten

Forud for opstarten af netværksgruppen vil vi afholde en række åbne, gratis netværksmøder, hvor vi sætter fokus på et relevant emne, men hvor også ambitionerne for netværket vil blive drøftet. 

Det er ganske uforpligtende at deltage i opstartsmøderne, og du er velkommen, om du er medlem af DANSK IT eller ej. Vi bruger møderne til at blive klogere på vores ambition med netværket og hinanden. 

Lyder netværksgruppen derfor interessant for dig, vil deltagelse d. 27. november være en fordel, da vi her fastsætter fokus og målsætningen for netværket.

Har du ikke mulighed for at deltage d. 27. november, men gerne vil holdes orienteret om netværket, skriv til netvaerk@dit.dk. Så sørger vi for at holde dig opdateret.  

Vi starter netværksgruppen op, når vi har minimum 10 medlemmer. Dette for at sikre fuldt udbytte fra dag et af. 


Beskæftiger du dig med kontraktstyring, it-udbud eller vendor management, så se om netværket ikke er noget for dig. På opstartsmødet d. 26. september var der en rigtig god dialog mellem såvel kunde som leverandør og rådgiverside - det tegner for et super godt og nærværende netværk.                                                                         Jeg kan kun anbefale deltagelse i netværket hvis du vil have input og sparring af meget kompetente netværksdeltagere - du får værdifuld viden med hjem og ikke mindst får et forum hvor du fortroligt kan drøfte de udfordringer du måske har. Dine erfaringer og viden er vigtige for netværket og du får mest ud af netværket når du også deler din viden.

Bjarne Jørgensen, Markedschef, SKI

Program for møde d. 27. november

Netværksgruppen henvender sig til

Faglig facilitator

Som netværksmedlem får du

Praktisk info

Sted: København
Antal møder årligt: 4
Tidsrum: 09.00 - 16.00 (kan ændres)

Pris: 

  • Medlemskab af DANSK IT og netværksgruppen Kontraktstyring og it-bud kr.: 9.235,- ekskl. moms per år.

  • Er du allerede medlem af DANSK IT, koster medlemskab af netværksgruppen Kontraktstyring og it-bud kr.: 7.650,- ekskl. moms per år.

  • Er du medlem af Finansforbundet, kan du blive medlem af netværksgruppen Kontraktstyring og it-bud til kun kr.: 1.000,- ekskl. moms det første år. Herefter koster medlemskabet kr.: 7.650,- ekskl. moms per år.

  • DANSK IT har en række virksomhedsaftaler, hvori medlemskab af en netværksgruppe indgår. Skriv til netvaerk@dit.dk for høre, om din virksomhed har en aftale med DANSK IT.


Læs DANSK IT's persondatapolitik.


Artikel - Tirsdag - d. 8-10-2019

Agile kontrakter i praksis

Kurset giver dig indsigt i anvendelsen af agile kontrakter i IT-projekter, hvor målet er at etablere et projekt baseret på agile principper. Du lærer om reguleringen i agile kontrakter og hvilke forhold, man særligt skal være opmærksom på for at få et optimalt projekt.
Medlemsfordele

Artikel - Onsdag - d. 9-10-2019

Medlemsfordele

Bliv medlem og nyd godt af de mange tilbud og medlemsfordele.

Hør mere om netværksgruppen Kontraktstyring og it-udbud

netværrksmøde-kontraktstying-og-it-udbud

Meet & Inspire - Onsdag - d. 27-11-2019

Opstartsmøde for netværket Kontraktstyring og it-udbud [København]

Deltag i andet gratis opstartsmøde for netværket Kontraktstyring og it-udbud og vær med til at sætte rammerne for netværket.

Forside_Netværksflyer_KontraktstyringDownload flyeren om netværket.