Microsoft Power Automate Desktop (PAD) er Microsofts Robotic Process Automation (RPA) værktøj og er inkluderet i din Windows licens uden ekstra omkostninger. Deltag i dette kursus og få styr på, hvordan PAD kan automatisere dine manuelle arbejdsopgaver ved at koble forskellige programmer sammen - helt uden komplekse IT-projekter. Kurset er perfekt for dig, der vil spare tid i din hverdag og gøre dit arbejdsliv smartere.
Efter kurset vil du være i stand til at:
Kurset varer to dage og dækker over en række hands-on øvelser baseret på realistiske use-cases. Du får en dyb forståelse og praktisk erfaring med PAD.
Kurset er ideelt for alle medarbejdere, der ønsker at forbedre deres arbejdsopgaver ved at implementere praktiske og effektive automatiseringsløsninger i deres daglige arbejde.
Forudgående erfaring med RPA, Power Automate Desktop eller anden form for kodning er ikke et krav. Kom med viljen til at lære, og vi guider dig gennem resten.
Vores undervisere er Anders Jensen og Jan Langdeel Pettit, som begge har meget stor erfaring inden for RPA & AI undervisning i bl.a. ChatGPT og Copilot.
Anders Jensen er stifteren af virksomheden andersjensenorg, som arbejder med RPA & AI undervisning, rådgivning og udvikling af gratis YouTube-indhold om RPA & AI. Alle forstår det, når Anders underviser; uden at han slækker på det faglige niveau. Anders er kendt fra YouTube og har modtaget adskillige Most Valuable Professional titler i de største RPA-værktøjer, Microsoft og UiPath.
Jan Langdeel Pettit er en erfaren specialist inden for RPA og AI. Han har tidligere haft roller som Tech Lead og Business Intelligence Specialist i fremtrædende virksomheder og har erfaring som udvikler i forskellige startups. Undervisning har altid været en passion for Jan. Allerede under sine studier på DTU begyndte han at undervise, og siden da har han udviklet flere tekniske kurser på online platforme som Udemy. I dag kombinerer Jan sin dybe tekniske viden med sin passion for at undervise.
Priser:
Deltagelse for medlemmer af Dansk IT: 10.500,-
Deltagelse uden medlemskab af Dansk IT: 12.085,-
Alle priser er ekskl. moms.
Med mindre andet er anført inkluderer kursusafgiften kursusmaterialer samt forplejning. Internat er kun inkluderet i prisen, når dette eksplicit er angivet.
Praktiske oplysninger
Du vil modtage en mail med praktiske oplysninger om kurset senest én uge før kursusstart.
Tilmeldingsfrist
Tilmelding skal ske senest to uger før kursusstart. Kontakt venligst kursus- og certificeringsafdelingen på kursus@dit.dk for eventuelle ledige pladser, hvis fristen er overskredet. Deltagerantallet er begrænset af hensyn til deltagernes udbytte.
Tilmelding er bindende.
Framelding
Hvis du af en eller anden grund ikke har mulighed for at deltage på kurset, er du altid velkommen til at allokere din plads til en kollega (differencen skal betales, hvis personen ikke er medlem af Dansk IT, og du er).
Ved framelding fire uger før kursets afholdelse, bliver der opkrævet 50% af deltagergebyret inklusive moms. Ved framelding to uger før kursets afholdelse, bliver hele deltagergebyret opkrævet inklusive moms.
Frameldingen skal ske skriftligt per mail til kursus@dit.dk.
Forbehold
Dansk IT forbeholder sig retten til at aflyse eller udskyde kurser ved for få tilmeldte samt at ændre afholdelsessted og underviser.
Der tages forbehold for fejl på hjemmesiden og i kursuskataloget.