Få overblik over topledelsens ansvar i forhold til NIS2! Dette kursus giver dig indsigt i, hvordan cybersikkerhed integreres som en del af ledelsens strategiske prioriteringer og risikostyring.
Kursets indhold
Dette kursus giver en grundig indføring i NIS2-direktivets betydning for topledelsen og bestyrelsesansvaret. Vi starter med en introduktion til NIS2’s formål og krav, herunder de specifikke forventninger til ledelsens rolle i at beskytte organisationens digitale aktiver. Kurset tager udgangspunkt i det aktuelle cybersikkerhedslandskab og analyserer trends og trusler, som har betydning for virksomhedens risikostyring.
Du vil blive introduceret til struktureret risikostyring, herunder anvendelsen af ISO/IEC 27001-standarden, og hvordan et Information Security Management System (ISMS) kan være en effektiv løsning til at opnå konsistente sikkerhedsforanstaltninger. Vi går i dybden med risikohåndtering fra et ledelsesperspektiv og giver dig redskaberne til at identificere og prioritere relevante sikkerhedstiltag, der matcher organisationens strategiske mål.
Derudover adresserer kurset ledelsens rolle i at skabe en robust cybersikkerhedskultur i organisationen. Gennem praktiske eksempler ser vi på, hvordan ledelsen kan engagere sig aktivt, sikre optimal ressourceallokering og etablere samarbejde med kritiske leverandører og partnere for at styrke forsyningskædesikkerheden. Kurset afsluttes med en gennemgang af relevante standarder og bedste praksis, som kan hjælpe med at sikre både omdømme og konkurrencemæssige fordele i en digital kontekst.
Målgruppe
Kurset er målrettet ledelses- og bestyrelsesmedlemmer, som har det strategiske ansvar i organisationen, men ikke nødvendigvis tekniske it-kompetencer. Det er ideelt for ledere, der skal forstå NIS2-kravene og udvikle en proaktiv tilgang til cybersikkerhed som en del af deres strategiske ledelsesrolle.
Firmakurser
Dette kursus tilbydes også som et firmakursus, der tager udgangspunkt i din organisations ønsker og behov.
Er I flere fra samme virksomhed, der har behov for kompetenceudvikling, så er et firmakursus den rette løsning, der kan skabe fælles fundament og økonomisk besparelse.
Kurset undervises af Karsten Vandrup, ekstern konsulent hos Dansk Standard og ekspert i informationssikkerhed. Karsten har dyb erfaring med NIS2 og ISO 27001 og rådgiver organisationer om praktisk implementering af informationssikkerhed. Han er forfatter til "It-sikkerhed i praksis" og en erfaren underviser i sikkerhedsstrategier for både private og offentlige sektorer.
Praktisk info, afbestillingsregler m.m.
Priser
Deltagelse for medlemmer af Dansk IT: kr. 6.000,-.
Deltagelse uden medlemskab af Dansk IT: kr. 6.450,-.
Kursusafgift
Alle priser er ekskl. moms.
Med mindre andet er anført, inkluderer kursusafgiften kursusmaterialer samt forplejning.
Internat er kun inkluderet i prisen, når dette eksplicit er angivet.
Praktiske oplysninger
Du vil modtage en mail med flere praktiske oplysninger ca. 14 dage før kursusstart.
Tilmeldingsfrist
Tilmelding skal ske senest to uger før kursusstart. Kontakt kursusafdelingen for eventuelle ledige pladser, hvis fristen er overskredet.
Deltagerantallet er begrænset af hensyn til deltagernes udbytte. Tilmelding er bindende.
Framelding
Hvis du af en eller anden grund ikke har mulighed for at deltage på kurset, er du altid velkommen til at allokere din plads til en kollega (differencen skal betales, hvis personen ikke er medlem af Dansk IT).
Ved framelding 4 uger før kursets afholdelse, bliver der opkrævet 50 % af deltagergebyret inklusive moms. Ved framelding 2 uger før kursets afholdelse, bliver hele deltagergebyret opkrævet inklusive moms.
Frameldingen skal ske skriftligt per mail til dit@dit.dk.
Samarbejdspartner
Kurset udbydes i samarbejde med Dansk Standard.
Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette kursus vil blive videregivet til Dansk Standard til brug for vores fælles afvikling af kurset. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.
Dansk Standard (Authorized Partner)
Forbehold
Dansk IT forbeholder sig retten til at aflyse eller udskyde kurser ved for få tilmeldte samt at ændre afholdelsessted og underviser.
Der tages forbehold for fejl på hjemmesiden og i kursuskataloget.
Læs Dansk IT's persondatapolitik.