Retorik for it-professionelle

Dette retorik-kursus udbydes kun som Kursus on Demand.  

Træd ind i en levende verden af fakta formidling, hvor du skaber en billedfortælling, der engagerer dit publikum. Dette kursus er nøglen til din udvikling. Din læring er i fokus, og du lærer at kommunikere dine budskaber ud over rampen.

Kurset henvender sig til it-professionelle, der ønsker at blive bedre til at formidle et budskab.

Hvad skal der ske?

Før du dukker op på dag ét i Retorik for it-professionelle, så har du forberedt en tale på tre minutter. I starten af dag ét får du et overblik over delelementerne i at formidle et budskab. Derefter skiftes vi til at holde vores taler. Alle giver struktureret feedback til alle.

Du får mange praktiske og enkle værktøjer, der støtter dig fremover, nogle meget konkrete øvelser til at få bugt med eventuelle sommerfugle i maven og en budskabsstruktur, der virker. Både til korte og til lange indlæg.

 Alt dette kommer til at foregå med gode grin og talrige eksempler, hvor din læring er i fokus. Du skal regne med at være aktiv langt det meste af tiden – det er nemlig den ene halvdel af nøglen til din udvikling i løbet af dagen.

 Den anden halvdel af nøglen til din udvikling er det videre arbejde med din tale baseret på de ting, du lærer. Kun gennem aktiv træning bliver du bedre til at formidle dine budskaber.

Når dag ét er slut er det tid til at forbedre talen på baggrund af alle de input, du har taget til dig. Det kan du gøre hjemme eller i kursuslokalet kl. 9 – 11. Fra kl. 11 holder alle deres viderebearbejdede tale, og alle giver struktureret feedback.

Her vil du virkelig få syn for sagen i forhold til, hvor meget du og de andre har flyttet jer. Udtrykket ”Øvelse gør Mester” passer rigtigt godt her! Den store gevinst består i, at når du først er blevet ”Mester”, så vil du blive overrasket over i hvor mange sammenhænge, du kan bruge dine forbedrede evner til at kommunikere dine budskaber ud over rampen.

Underviser
Lasse Sørensen har deltaget i JCIs talerkonkurrence, hvor han vandt konkurrencen i Danmark og dermed repræsenterede JCI Danmark i den europæiske finale. Her leverede han den klart bedste tale – dommerne kvitterede med en andenplads ;-) Du kan se talen her

Lasse har undervist 150 – 200 personer i at holde tale. Blandt andet Heidi Larsen, der blev nummer to til JCIs verdensmesterskab i ”Public Speaking” i Brasilien 2013 og franske Aude, der blev nummer to i JCI Europa i 2009.

”Jeg har haft stor glæde af Lasses sparring i en situation, hvor jeg arbejdede med en vigtig tale. Lasses skarpe input og vedholdenhed gjorde, at jeg fik defineret et klart budskab, planlagt efter alle kunstens regler med nøje udvalgte AV-midler, kunstpauser og god brug af retorikkens kringelkroge i både ethos, logos og pathos. Takket være sin erfaring med professionelle talerkonkurrencer i både ind- og udland ved Lasse alt om at skrive og fremlægge en tale, som sidder lige i skabet. Det er op til dig at bestemme, hvor meget du vil arbejde med din tale - men regn med, at Lasse går mod det perfekte!”
- Maria Stoffer fra København


”Fire timers træning med Lasse har givet mig et laseragtigt fokus på, hvad der er væsentligt i forberedelsen af en præsentation. Et fokus som før har taget mig op til fem gange længere tid at opnå. Lasse formår at få én til at træde fra en verden af faktaformidling og ind i en levende verden, hvor man får skabt billedfortællinger, som engagerer publikum. Lasse er hudærlig, struktureret og inspirerende.”
- Signý Kristinsdóttir, Projektleder hos Nordea Ejendomsinvestering A/S