På kurset introducerer vi dig til de mest generelle termer og emner inden for informationssikkerhed og du vil få en grundlæggende forståelse for Informationssikkerhed som felt.
Er du involveret i beslutninger eller projekter omkring it-sikkerheden i din organisation?
Støder du jævnligt på it-sikkerhedsmæssige termer i din hverdag, som du ikke forstår og vil du gerne kunne tale med når snakken går omkring risikovurderinger, sikkerhedskrav, trusler og sårbarheder?
Eller vil du bare gerne have noget grundlæggende viden om informationssikkerhed?
-Så er det her kurset for dig.
På kurset introducerer vi dig til de mest generelle termer og emner inden for informationssikkerhed og du vil få en grundlæggende forståelse for Informationssikkerhed som felt.
Det betyder, at når du kommer hjem i din egen organisation, vil du være i stand til at følge med, når snakken går på Informationssikkerhed og du vil kunne gøre dig gældende i beslutningsprocessen.
Sarah Aalborg:
Sarah er oprindelig uddannet bibliotekar. Og her vil enkelte måske tænke grå page, fodslæbende sko og en brun lun striksweater. I Sarahs tilfælde er virkeligheden en anden.
Sarah Aalborg er blandt landets fremmeste thought leaders, når det handler om informationssikkerhed, risikohåndtering og medarbejderadfærd.
Hun har arbejdet med sikkerhed i virksomheder som Oticon, Novozymes og DSB.
Sarah er en flittig anvendt speaker på it sikkerhedskonferencer og har blandt andet været keynote på Digitaliseringsstyrelsens Bootcamp og sluppet gennem nåleøjet som presenter på ISFs World congress.
Og det er om at spænde både hjelm og sikkerhedssele, når du møder Sarah … hun er en ustoppelig hvirvelvind af energi, ideer og løsninger.
Sarah har over 20 års erfaring i alle hjørner af IT og er uddannet både projekt og programleder. Dette er så toppet dette med en uddannelse som adfærdsdesigner, der giver en unik indgangsvinkel på IT sikkerhedsemnet
Tine Tuxen Løvstrand:
Tine har arbejdet professionelt med IT i mere end 25 år heraf mere end 15 år med de fleste områder indenfor informationssikkerhed. Hun har været ansat så forskellige steder som NNIT, BRFkredit, PET, NNE og Tryg forsikring indtil hun for 3½ år siden startede som selvstændig informationssikkerhedskonsulent i Tinetuxen ApS.
Her hjælper hun forskellige organisationer med at løfte deres sikkerhed.
Tine har en pragmatisk tilgang til tingene og tager altid udgangspunkt i den konkrete forretning og situation. Tines mantra er at få styr på det basale, og det kan oftest gøres indenfor det eksisterende setup og med de eksisterende ressourcer.
Udover at hjælpe sine forskellige kunder holder Tine jævnligt oplæg om sikkerhed og hun er derudover medlem af bestyrelsen i Dansk IT, sidder i sikkerhedspanelet hos DK-hostmaster og er ansat som timelærer på Københavns Erhvervsakademi, hvor hun underviser i faget IT-sikkerhed.
Priser:
Deltagelse for medlemmer af Dansk IT: kr. 4.500,-
Deltagelse uden medlemskab af Dansk IT: kr. 4.900,-
Alle priser er ekskl. moms.
Med mindre andet er anført inkluderer kursusafgiften kursusmaterialer samt forplejning. Internat er kun inkluderet i prisen, når dette eksplicit er angivet.
Firmakurser
Dette kursus tilbydes også som et firmakursus, der tager udgangspunkt i din organisations ønsker og behov.
Praktiske oplysninger
Du vil modtage en mail med praktiske oplysninger om kurset senest én uge før kursusstart.
Tilmeldingsfrist
Tilmelding skal ske senest to uger før kursusstart. Kontakt venligst kursus- og certificeringsafdelingen på kursus@dit.dk for eventuelle ledige pladser, hvis fristen er overskredet. Deltagerantallet er begrænset af hensyn til deltagernes udbytte.
Tilmelding er bindende.
Framelding
Hvis du af en eller anden grund ikke har mulighed for at deltage på kurset, er du altid velkommen til at allokere din plads til en kollega (differencen skal betales, hvis personen ikke er medlem af Dansk IT, og du er).
Ved framelding fire uger før kursets afholdelse, bliver der opkrævet 50% af deltagergebyret inklusive moms. Ved framelding to uger før kursets afholdelse, bliver hele deltagergebyret opkrævet inklusive moms.
Frameldingen skal ske skriftligt per mail til kursus@dit.dk.
Forbehold
Dansk IT forbeholder sig retten til at aflyse eller udskyde kurser ved for få tilmeldte samt at ændre afholdelsessted og underviser.
Der tages forbehold for fejl på hjemmesiden og i kursuskataloget.