Dette firmakursus tager afsæt i BPM og har fokus på at forbedre virksomhedens processer. I får bl.a. en række forskellige metoder, værktøjer og best practise for procesoptimering, så I efter endt kursus kan overføre din læring direkte til virksomheden.
Kurset Business Process Management henvender sig til personer, der skal arbejde med BPM og gerne vil vide, hvordan man kommer fra dokumentation og planer til implementerede løsninger.
Det kan være projektledere og projektdeltagere i procesoptimeringsprojekter, it-arkitekter og forretningseksperter, der gerne vil vide, hvordan man konkret arbejder med kontinuerlige procesforbedringer, og hvordan it kan understøtte en BPM-indsats.
Kurset kræver ingen særlige forudsætninger.
Mange danske virksomheder har optimering og automatisering af forretningsprocesser på dagsordenen. Men hvornår kan man bruge Lean? Hvilke processer skal man automatisere? Hvornår og hvordan skal man diagrammere virksomhedens processer?
Disse spørgsmål og mange flere får du svar på i kurset Business Process Management.
Kurset kommer også omkring, hvordan man laver en begrebsmodel, ser på, om BPMS-værtøjerne er tilstrækkeligt modne til at blive taget i brug, og hvad man med fordel kan bruge dem til. I kigger også på, hvordan man styrer virksomhedens samlede procesindsats.
Undervisningen er varieret og berører relevante metoder, værktøjer og best practise for procesoptimering.
Undervisningsform
Kurset er tilrettelagt med henblik på at opnå størst mulig læring og indeholder både inspirationsindlæg, deltagernes egne refleksioner og praktiske øvelser.
Kursusmaterialet er på dansk, og undervisningen foregår også på dansk.
Med BPM-kurset får du indsigt i, hvordan systematisk arbejde kan forbedre virksomhedens processer. Du bliver introduceret for BPM og de forskellige elementer, der indgår i denne metode – og du lærer, hvordan man procesmodellerer og -optimerer.
For at sikre, at dokumentationen bedst muligt kan komme til at understøtte forretningen, er der et stort fokus på at kravsætte sine behov til it korrekt. Du bliver også introduceret til de mest gængse teknologier inden for BPM, herunder: