Lær at omsætte procesteori til praksis og øge teamwork på tværs af afdelinger.
Gode processer er supervigtige – det ved vi alle. Men på trods af de massive investeringer i kurser og certificeringer kæmper vi stadig med at omsætte procesteori til praksis og oversætte ITSM-viden til konkrete resultater.
Hvorfor er det sådan?
Traditionel uddannelse er fokuseret på teori og certifikater. Men vi glemmer at lære deltagerne, hvordan man anvender teorien i praksis i det daglige arbejde. Selv med et værdifuldt (og dyrt) certifikat, mangler kurserne relation til virkeligheden, og i alt for mange tilfælde går medarbejderne hjem og ”gør som de plejer”, når uddannelsen er overstået.