Annette har i mere end 30 år arbejde inden for ledelse, dels som programleder, program direktør og afdelingsdirektør. Udover ledelse har Annette desuden haft ansvar for at implementere projektudviklingsmetoder hos flere af Danmarks største virksomheder. De sidste 10 år har Annette primært arbejdet med digitalisering af forretningsprocesser, og her har det været utrolig vigtigt at skabe sammenhæng mellem forretnings- og IT-projekter. Desværre har Annette oplevet hvordan de 2 verdener taler hvert sit sprog og hvor forventningerne til hvordan man driver projekter ligge milevidt fra hinanden.
Carsten har siden 2007 brugt de agile metoder. Først som udvikler et i et agilt udviklings team, senere som Scrum Master og Agil Coach. Carsten har holdt en del oplæg omkring de agile værktøjer og bruger meget energi på at hjælpe teams videre på deres agile rejse.
Carsten har en meget pragmatisk tilgang til det agile og tror på, at vi skal være nysgerrige og forstå vores problemdomæne inden vi prøver at løse det. Carsten har en kandidat i datalogi indenfor Kemoinformatik, men har altid været interesseret i facilitering og process forbedring. Carsten skal til efteråret undervise i Software Engineering på SDU ved siden af sit job som Scrum Master ved LEGO.
Fra vandfaldsmoddeller i film- og TV-produktion, til Scrum og Lean i computerspiludvikling, og DevOps etablering i en agil transformation med et Scaled Agile Framework som rammen til en mulig ny organisatorisk retning. Optimering af workflows med mennesker i centrum har været den røde tråd igennem 19 år erfaring med adskillige projektformater og ”change og agile” som de bærende elementer.
Jeg er agile-entusiast med primær erfaring i Scrum, Kanban og SAFe® og hjælper projekter og kreative udviklingsteams med at finde deres fodfæste i et hav af agile metoder.Henrik har arbejdet med digital Innovation, Interaktions design og teknisk udvikling siden 2004. Gennem de sidste 15 år har han været ansvarlig for leverance af mere end 500 digitale projektet for såvel danske som internationale kunder. Kombinationen mellem en kandidatgrad i interaktions-design og digital konceptudvikling med 10 års erfaring med teknisk udvikling har givet ham unikke kompetencer, der gør det muligt for ham at bevæge sig flydende gennem alle faser af et digitalt projekt. Fra research, definition, service design, konceptudvikling over UX og design til prototyper, teknologivalg samt implementering.
Henrik har en ekstrem bred erfaring som har givet ham en unik indsigt i, hvordan digitale løsninger kan hjælpe organisationer og virksomheder. Henrik er drevet af involvere sig dybt i projekterne og har et bankende hjerte for innovative digital løsninger, der gør en forskel for brugeren samt giver målbare resultater for kunden.
Jakob kalder sig selv agility gardener, fordi han hjælper individer, teams og organisationer til at vokse. Jakob er et aktivt medlem af det globale agile community, og ser en stor værdi i at dele sin viden og erfaringer. Lige nu er Jakob en del af Danske Banks agile transformation, som omfatter mere end 3000 medarbejdere. Jakob er uddannet computeringeniør, certificeret coach og creative leader hos Kaospiloterne og har en omfattende værktøjskasse.
Julie har mange års erfaring som IT projekt/programleder samt personaleledelse indenfor både den private og offentlige sektor i virksomheder som Ørsted, Evenex/TrueCommerce og Skatteforvaltningen. I dag er Julie afdelingsleder for IT Projektledelse i DSB, og bekender sig metodemæssigt til ”pragmatisme” indenfor brug af de forskellige rammeværker for at skabe den rigtige værdi.
Michael Ehlers er partner i Implement Consulting Group – en dansk baseret konsulentvirksomhed med mere end 900 konsulenter i Europa. Michael har været dedikeret til projekt og porteføljeledelse siden 2001. Han er en af grundlæggerne af Half Double metoden, en populær foredragsholder om agile metoder og anerkendt som den mest erfarne person med at applikere Half Double tilgangen på alle projekttyper og organisationer. Michael er også specialiseret i project governance, porteføljestyring, PMO setup og udvikling af projektmodeller. Tidligere har Michael arbejdet 5 år i TDC, som afdelingsleder og porteføljeansvarlig.
Søren Nielsen er direktør i Whyyy, der fungerer som strategisk partner i virksomheders digitale transformationer herunder digitaliserings- og innovationsinitiativer. Her udfordres normen for hvad god projektledelse er, hvordan den rette projekttilgang fungerer samt hvad det gode partnerskab indebærer. Søren har foruden Whyyy en baggrund fra startup verdenen og brænder for at skabe meningsfulde løsninger – såvel menneskeligt som digitalt.
Ursula har en Master i IT-ledelse og strategi, og rådgiver til dagligt om it-strategi og facilitering af innovationsprojekter. Udover at lede Miracles afdeling for digital strategi og innovation, deltager Ursula på konferencer og strategidage som speaker og inspirator. Desuden er Ursula fast klummeskribent på Computerworld.