Om OffDig 2021


OffDig er Danmarks største konference om offentlig digitalisering. Det er her, du bliver opdateret og præsenteret for de nyeste trends og projekter inden for offentlig digitalisering i både ind- og udland. Networking og erfaringsudveksling er en stor del af konferencen - du kan netværke med andre, der har samme faglige udfordringer som dig og måske også med dem, der har løsningen.

Fysisk konference og OffDig-univers
På OffDig 2021 får du først og fremmest mulighed for at deltage på den fysiske konference i Aarhus den 6. – 7. september. Derudover får du adgang til et digitalt mødested og et fagligt fællesskab, som vi kalder OffDig-universet. Her sørger vi for, at du får indsigt i relevante cases og fagligt indhold, der er med til at give dig kompetencerne til at tackle digitale udfordringer nu og i fremtiden. Konkret vil vi invitere dig til en lang række virtuelle og hybride events gennem året. Jo før du tilmelder dig, jo mere vil du altså få ud af det.

Året inddeles i fire hovedtemaer:

  • Den digitale borger
  • Bæredygtig udvikling
  • Digitale visioner
  • Teknologi og innovation

Under hver af de fire hovedtemaer behandles 10 undertemaer, så vi har noget for alle i målgruppen. 

Som deltager på OffDig 2021 får du:

  • Deltagelse på OffDig 2021 den 6. – 7. september i Musikhuset i Aarhus, hvor du vil opleve politiske, strategiske og teknologiske debatter, dialog-sessions og mulighed for at netværke.
  • Adgang til minimum ét hybrid case-event hver måned i hele 2021. Du bestemmer selv, om du vil deltage fysisk eller online.
  • Spændende online keynote-oplæg og krigshistorier med efterfølgende dialog med talerne.
  • Løbende indhold i form af online cases, webinarer, keynotes, artikler, podcast eller lign. på platformen.
  • Nyhedsbreve med præsentation af indhold.
  • Adgang til et intuitivt online-arkiv med alt indhold, som du kan tilgå, lige når det passer dig. 

Målgruppe
OffDig samler omkring 1.600 deltagere fra hele landet for at blive klogere og debattere de mange muligheder og udfordringer, der er ved digitaliseringen af den offentlige sektor. Konferencen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med offentlig digitalisering; kommuner, regioner, statslige og offentlige institutioner, uddannelsesinstitutioner, leverandører og konsulenthuse.

Program
Programmet på OffDig vil både have fokus på den operationelle, strategiske og politiske del af digitaliseringen samt hvordan man helt lavpraktisk håndterer digitalisering i en kommune. Fælles for alle sessioner er, at vi tilstræber et højt fagligt niveau i alle cases, oplæg og debatter. Programmet udarbejdes i et tæt samarbejde med en større programkomité.

Medarrangører
Leverandørerne er en vigtig del af OffDig. Som deltager kan du møde leverandørerne som medarrangører. Både i løbet af året og under konferencen, er de parate til at inspirere og hjælpe din virksomhed videre med den digitale udvikling.

Sociale medier

Deltag i debatten og få information om OffDig 2021 via de sociale medier både før, under og efter konferencen. Meld dig ind i konferencens LinkedIn-gruppe og følg konferencen på Twitter #offdig.

Kommende OffDig konferencer
Den 23. - 24. marts 2022
Den 22. - 23. marts 2023