Glæd dig til OffDig Week 2020


Fra OffDig til OffDig Week
OffDig har i mange år været Danmarks største konference om offentlig digitalisering. Det er her, du bliver opdateret og præsenteret for de nyeste trends og afprøvede projekter inden for offentlig digitalisering i det offentlige og private i ind- og udland. Det er her, du skaber dit netværk inden for offentlig digitalisering og kan netværke med andre, der har samme faglige udfordringer som dig og måske også med dem, der har løsningen.

I år er ingen undtagelse.

Vi har tårnhøje ambitioner for OffDig Week 2020. Vi har gentænkt hele OffDig-konceptet til den digitale tidsalder, og det er lykkes os at udtænke og designe det helt rigtige koncept, der vil kunne løfte OffDig til nye højder – også selvom vi befinder os i en svær tid. I tæt samarbejde med et af landets førende produktionsselskaber, Make Sense Film, er vi klar til at skabe en unik digital læringsplatform og et virtuelt event om offentlig digitalisering.


Interaktiv tv-kanal: når det passer dig

Omdrejningspunktet for OffDig Week bliver en interaktiv tv-kanal på nettet. Den vil være spækket med live-debatter, interviews, workshops, keynotes, podcasts, webinarer og en række andre indholdskoncepter. Din billet sikrer dig adgang til platformen, der vil være rødglødende med fagligt relevant indhold i løbet af uge 35 og samtidig vil udgøre en digital læringsplatform i tiden efter OffDig Week. 

På OffDig Week konverteres det faglige program til et væld af onlinetilbud. Som deltager får du således mulighed for at opleve – og være en aktiv deltager i – det samme faglige indhold, der var udsigt til med den fysiske konference i Aarhus. Vi udvider samtidig OffDig med nye formater, der er skræddersyet til det digitale mødested. Du vil kunne møde oplægsholdere, leverandører og andre deltagere i en række tematiserede, virtuelle diskussioner og drøftelser. På den måde får du både pulsen og fællesskabsfølelsen med de livestreamede debatter og fleksibiliteten med alt det spændende indhold, du kan tilgå, når og hvor det passer dig. 

Vi forventer derfor ikke, at du afsætter hele uge 35 til OffDig Week, for at kunne nå at få det hele med. OffDig Week-platformen vil fungere som et online arkiv, hvor du kan tilgå al indholdet, der produceres både under og efter uge 35, og derfor se når det passer dig. Dvs. at hvis der er noget, du ikke har mulighed for at opleve på et specifikt tidspunkt i uge 35, vil du nemt kunne tilgå materialet efterfølgende (dog undtagelsesvis live-chatten og enkelte live-sessioner). 

Aktuelle corona-cases
OffDig Week kommer også til at byde på nye cases med fuld fokus på coronasituationen. Offentlige myndigheder vil dele erfaringer med, hvordan de har håndteret situationen med innovative digitale løsninger, og du vil kunne høre om krisekommunikation og produktivitetsforøgelser og meget andet. Og så stiller vi naturligvis skarpt på, hvordan du og din organisation kommer godt videre efter coronakrisen.  

Tag en kollega med gratis
Vi håber selvfølgelig, at vi har dig med som deltager på OffDig Week i uge 35, og at du dermed støtter op om konferencen. Både fordi vi kan garantere dig en spændende uge og et fagligt stærkt læringsforløb, men også fordi din deltagelse er med til at sikre, at der også næste år kan blive afholdt en fysisk OffDig-konference. Har du allerede været tilmeldt den fysiske konference, kan du gratis  invitere en kollega med til OffDig Week. Dette forudsætter at din kollega ikke er tilmeldt i forvejen.

Når det igen er sundhedsmæssigt forsvarligt at være mange mennesker samlet fysisk, håber vi at kunne invitere jer til et netværksarrangement med middag og fest. Hvordan og hvorledes det rent praktisk kan foregå, vender vi tilbage til senere.

Det er helt naturligt, hvis der rejser sig spørgsmål hos dig som deltager på konferencen. Vi anbefaler, at du kigger på vores FAQ, som bliver opdateret løbende, og derudover er du naturligvis også altid velkommen til at skrive til os.

Er du tilmeldt den oprindelige konference, og ønsker du ikke at deltage i OffDig Week? Send en mail til konference@dit.dk med din afmelding senest den 15. maj 2020, og du får fuld kreditering på din deltagelse.

Vi håber, at se dig på OffDig Week, vi glæder os til uge 35.

Målgruppe
OffDig Week samler omkring 1.600 deltagere fra hele landet for at blive klogere og debattere de mange muligheder og udfordringer, der er ved digitaliseringen af den offentlige sektor. Eventen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med offentlig digitalisering; kommuner, regioner, statslige og offentlige institutioner, uddannelsesinstitutioner, leverandører og konsulenthuse.

Program
Programmet på OffDig Week har både fokus på den operationelle, strategiske og politiske del af digitaliseringen samt hvordan man helt lavpraktisk håndterer digitalisering i en kommune. Fælles for alle sessioner er, at vi tilstræber et højt fagligt niveau i de cases, oplæg og debatter, du kan opleve.

På OffDig Week konverteres det faglige program til et væld af onlinetilbud. Du får mulighed for at opleve – og være en aktiv deltager i – det samme faglige indhold, der var udsigt til med den fysiske konference. Du vil kunne møde oplægsholdere, leverandører og andre deltagere i en række tematiserede, virtuelle diskussioner og drøftelser. 

Udstillere
Du kan som deltager møde udstillere gennem hele uge 35, som vil være parate til at inspirere og hjælpe din virksomhed videre med den digitale udvikling.

Samarbejdspartnere
KL   -   Digitaliseringsstyrelsen   -   KITA   -   Danske Regioner   -   Djøf   -   Danske IT-advokater

Sociale medier
Deltag i debatten og få information om OffDig Week via de sociale medier både før, under og efter konferencen. Meld dig ind i konferencens LinkedIn-gruppe og følg konferencen på Twitter #offdig.

Kommende OffDig konferencer
Den 24. - 25. marts 2021
Den 23. - 24. marts 2022
Den 22. - 23. marts 2023

Årets program er udarbejdet i samarbejde med en større programkomité:
Cecile Christensen, digitaliserings- og innovationschef, Københavns kommune
Casper Freundlich Larsen, Digitaliseringsstyrelsen
Michael Bach Petersen, cBrain
Michael Ørnø, direktør, Statens IT
Mille Østerlund, chef for rådgivning, Center for Cybersikkerhed
Nanna Kathrine Pedersen, konsulent, Danske Regioner
Poul Venø, IT-chef, Herning Kommune
Talita Elvang, konsulent, Djøf
Troels Andersen, Managing Consultant, PA Consulting
Vibeke Normann, specialkonsulent, KL
Nicklas Colerick, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen
Katrine Ellegaard Noer Møller, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen
Mads Nygaard Madsen, formand, Danske IT-advokater