Den kommende nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed
*Marie Wessel, teamleder, Digitaliseringsstyrelsen
*Thomas Kristmar, medlem af DANSK IT's fagråd for informationssikkerhed
*Mille Østerlund, chef for rådgivning og akkreditering
Regeringen forventer snart at kunne præsentere en ny strategi for cyber- og informationssikkerhed. Strategien skal, set i sammenhæng med det nylige forsvarsforlig, sætte en retning for arbejdet med at løfte sikkerheden i de statslige myndigheder i takt med det øgede trusselsbillede. Sessionen præsenterer de væsentligste indsatser, der nu bliver igangsat med forsvarsforliget, og sætter fokus på nogle af de områder, hvor der de kommende år skal gøres en ekstra indsats. Derudover vil deltagerne debattere, hvordan vi som samfund bedst løfter cyber- og informationssikkerheden. Hvad er ambitionen med den kommende strategi? Og hvad skal prioriteres for at skabe mest sikkerhed?