EU og digitalisering – hvilken vej blæser vindene fra Bruxelles?

*Christine Müller Andreassen, Digital attaché, Danmarks EU Repræsentation, Bruxelles
 
Vi ved alle at EU har stor indflydelse på dansk lovgivning, men hvad sker der egentlig i EU på digitaliseringsområdet og hvad kommer det til at betyde for Danmark? Digitalisering ligger i disse år højt på den politiske dagsorden i EU og på denne session får du et overblik over aktuelle og kommende EU-initiativer, som vil få indflydelse på danske forhold. Vi sætter fokus på hvor EU sætter rammerne for digitaliseringen i Danmark i de kommende år, de politiske tendenser fra Bruxelles og hvordan vi arbejder for at varetage danske interesser i EU.