Data-governance og datadreven ledelse – Strategisk arbejde med data i danske kommuner

*Pernille Kræmmergaard, direktør, Digitaliseringsinstituttet
*Olivia B. Nielsen, forskningsassistent Digitaliseringsinstituttet og Ph.d. studerende ved Aalborg Universitet
*Poul Venø, IT-chef, Herning Kommune

Det strategiske arbejde med data er rykket højt op på den kommunale dagsorden, og der tales nu ofte om data-dreven ledelse. Det kommunale forskningsbaserede netværk, DISIMIT, har arbejdet med udvikling af en Data Governance model for, hvordan arbejdet med data kan organiseres og beslutningsstrukturer etableres, så data på en og samme tid kan tjene som beslutningsstøtte og inputgiver til udvikling af nye services. Pernille Kræmmergaard og Olivia B. Nielsen vil med udgangspunkt i nyeste forskning dels give deres bud på hvordan datadreven ledelse kan forstås og præsentere DISIMIT Data Governance modellen. Herefter vil Poul Venø dele deres erfaringer med en fokuseret tilgang til organisering og arbejdet med data i Herning Kommune.