Den digitale patient

*Anna-Britt Krog, IT-projektleder, Syddansk Sundhedsinnovation
*Margit Thomsen sundhedschef, Varde kommune
*Jonas Drefeld, innovationskonsulent, Syddansk Sundhedsinnovation


Hvor digitale kan og skal patienter og borgere være i det danske sundhedsvæsen? Og skal patienterne selv tage ansvar for deres sundhed? På denne session får du et indblik i to forskellige værktøjer ift. den digitale patient, og det debatteres hvilke udfordringer og muligheder som 'den digitale patient' skaber. Hør om Det Digitale Sundhedscenters konkrete erfaringer med en Digital Patientuddannelse, hvor kronikere tilbydes e-læringsmateriale, og interaktive webinarer, med online undervisning. Det Digitale Sundhedscenter er et partnerskab mellem kommuner, region og patientforeningerer, hvor målet er at  etablere mere fleksible og differerede tilbud til patienterne, herunder også digitale løsninger. Og få et indblik i de konkrete erfaringer med patient@home, der er Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt, som har til formål at udvikle 40 nye produkter og services, der skal understøtte sundhedssektorens stigende behov for udlæggelse af patienter til eget hjem. Patient@home har fokus på, at teknologierne tilgodeser alle interessenters behov og øge patienters aktive medvirken og motivation til at tage ansvar for deres egen sundhed.