Om konferencen

DANSK IT går sammen med RFID Denmark for at skabe fokus på, hvordan du kan gøre din virksomhed smartere og mere intelligent gennem brug af trådløse teknologier. Smart, ikke? Fordyb dig i teknologier som RFID, IoT, NFC, LoRaNet, Sigfox m.fl. og bliv klogere på hvad der sker, når du forbinder ting - enheder, devices – med hinanden, og hvordan det ændrer måden du kan udvikle din forretning på.

Det er 9. gang RFID Denmark afholder konferencen, og det er den største RFID konference i Norden. DANSK IT byder ind med faglige oplæg om digitalisering via sensorteknologier, og vil især fokusere på begrebet når vores hverdag bliver smart, herunder hvordan trådløse teknologier bruges til at øge indtægter, skabe og udvikle nye forretningsmuligheder, hvad det kommer til at kræve af os organisatorisk, ledelsesmæssigt og ikke mindst ansvarligt og dataetisk.

På konferencen vil du få mulighed for at se demonstrationer, tale med eksperterne og møde keynote speakers. Det er desuden en oplagt mulighed for at styrke dit netværk.