Om konferencen

Automatisering er et begreb, der har bredt sig overalt de seneste år - ikke mindst i den finansielle sektor. Mange former for automatisering baserer sig på modne, hvis ikke ligefrem ældre, teknologier, og nyt kommer til som Machine Learning, AI og ikke mindst data. Den amerikanske finansielle sektor har i dag ligeså mange ansatte som for 50 år siden - automatiseringer og teknologier uanset. Det er derfor enormt vigtigt at fokusere på, hvordan vi kommer til at bruge automatisering som løftestang frem for en genvej til pensionen.

På denne virtuelle halvdagskonference får du direkte adgang til nogle af branchens skarpeste bud på hvor automatisering er på vej hen. Vi giver plads til denne vigtige debat, for at undgå fejlinvesteringer og satsninger i den forkerte retning. Programmet giver dig både keynotes og workshops, som vil gøre dig klogere på bump, barrierer og muligheder på vejen mod en automatiseret finansiel sektor.

Målgruppe
Konferencen er for dig, der har interesse for automatisering, og i hvor og hvordan den finansielle sektor udvikler sig. Du kan fx være konsulent, IT-udvikler, driftsudvikler, arkitekt, systemkonsulent, Business Analyst, CTO, Product manager mv. Konferencen er både oplagt for dig, der arbejder i den finansielle sektor, men også dig som er bruger af sektoren.

Konferencen afholdes virtuelt via Zoom.