It-advokat i ny podcast: It-sikkerhed er noget af det mest komplekse

Ny podcast fra DANSK IT sætter fokus på it-sikkerhed i et juridisk perspektiv. It-sikkerhed er noget af det mest komplekse, man kan regulere, fortæller certificeret it-advokat.

It-sikkerhed er i de senere år for alvor kommet på agendaen i danske virksomheder og organisationer. Sikkerhedsbrud er blevet hverdag, og det rejser mange juridiske spørgsmål og dilemmaer.

- Grunden til, at vi ser så meget diskussion om it-sikkerhed, er, at nogle af de største værdier, vi har i samfundet, nu befinder sig digitalt, forklarer Henrik Mansfeldt Witt i denne podcast.

- It-sikkerhed er noget af det mest komplekse, man kan regulere, lyder det fra it-advokaten, der kommer med en række eksempler i podcasten og også gode anbefalinger til, hvordan man som virksomhed kan gribe it-sikkerhed an i juridisk forstand.

Henrik Mansfeldt Witt er partner og certificeret it-advokat ved Integra. Han har mere end 20 års erfaring med it-jura og undervisningserfaring fra både KU, CBS og ITU. Han er samtidig faglig facilitator for DANSK IT's netværk for it-jura.

Hør podcasten her:



DANSK IT Podcast er en podcast om muligheder og udfordringer med it. Hør om alt fra kunstig intelligens til it-jura, it-sikkerhed og digital innovation. Fortalt af mennesker med dyb indsigt på it-området.

Find DANSK IT Podcast her: Soundcloud, iTunes og RSS. 


Netværk IT Jura

Netværk - Onsdag - d. 6-6-2018

Netværk IT Jura

Netværket er for profiler, der arbejder professionelt med it-juridiske forhold og kan bidrage med erfaringer. Fokus er på de juridiske aspekter af it og it-anvendelse i bred forstand.
IT Jura konference

Konference - Torsdag - d. 13-9-2018

IT Jura 2018

Bliv opdateret på årets væsentligste it-retlige begivenheder på DANSK IT’s konference 'IT Jura', der afholdes den 13. september i København. På konferencen er der rig mulighed for at netværke med andre it-faglige jurister.