Den digitale transformation er i fuld gang: Stiller nye krav til både ledere og medarbejdere

Ny publikation sætter fokus på digital transformation i danske virksomheder og organisationer. DANSK IT bidrager med input om digitale kompetencer og nye teknologi-tendenser. Læs udgivelsen gratis her.

Digital transformation er blevet et mantra i de fleste danske virksomheder i de senere år. Produkter og processer skal gentænkes til den digitale tidsalder, og forretningsmodellerne trænger mange steder også til at blive tilpasset. Men mens mange efterhånden har erkendt, at en digital transformation er uundgåelig for de fleste virksomheder og brancher, så kniber det lidt mere med at knække koden til, hvordan man omfavner de digitale forandringer og får succes med de mange projekter.

Sådan lyder budskabet fra DANSK IT i en ny publikation om digital transformation. Den udsendes som et indstik i Jyllands-Posten i denne uge.

Her forklarer DANSK IT, der medvirker i to artikler, at digitale kompetencer er en forudsætning for at kunne gennemskue de muligheder og udfordringer, digitaliseringen bringer. Det handler ikke bare om, at man skal lære at håndtere et givent stykke software, for kompetencebehovet er langt bredere end det. 

Blandt andet skal medarbejderne have en forståelse for, hvad digitalisering reelt betyder for både virksomheden og hele den branche, den er en del af. Det er et nyt mindset, der skal udvikles. Derfor er det også helt afgørende, at virksomhedens ledelse (og bestyrelsen) selv har den nødvendige digitale indsigt, forklares det blandt andet i en af de artikler, hvor DANSK IT bidrager med input.  

Hele publikationen kan læses gratis via nedenstående link. DANSK IT medvirker i artiklerne ”Det kræver ny viden og indsigt at være leder i det digitale samfund” (s. 16) og ”IoT skal integreres i virksomhedens styresystem” (s. 24). 

Læs udgivelsen Digital transformation her. 

Hør podcast om it-ledelse
For nylig offentliggjorde DANSK IT også en ny podcast om it-ledelse i digitale virksomheder. Danske CIO’s skal tackle en række nye udfordringer i takt med, at eksempelvis kunstig intelligens, machine learning, big data og automatisering banker på døren – og mens virksomhedsledelsen i stigende grad har fokus på digital innovation og digital transformation.

I podcasten medvirker Henrik Trepka, der har en fortid som blandt andet global it-direktør i ISS og er i dag selvstændig. Han er samtidig netværksfacilitator i DANSK IT's Strategisk netværk for CIO's.

Hør podcasten her: