Forstå blockchain på 10 minutter: Hvad kan teknologien gøre for dig?

Blockchain har været et hedt emne i it-Danmark det seneste år. Men hvad er blockchain egentlig for en størrelse, og hvad kan blockchain gøre for dig?

Teknologien bag blockchain er fascinerende, og der kan med garanti skrives mange og lange artikler om den. Denne artikels primære fokus ligger dog et andet sted.

For klarhedens skyld er der nedenfor en meget kort forklaring, men er man yderligere interesseret i den indre mekanik i blockchainteknologien, har vi fundet to fremragende videoguides fra YouTube, som du kan se længere nede i artiklen. 

Forstå blockchain
Først og fremmest: Det unikke ved blockchain er, at det er digital information, som ikke kan manipuleres. Blockchainteknologien skal forstås som et delt regnskab, hvor alle involverede parter indgår i et blockchainnetværk og på den måde er med til at sikre transaktionernes validitet. Det sker ved at sikre, at når det tilføjes nye transaktioner til den fælles blockchain, skal den godkendes af samtlige parter i netværket. 

Selve blockchainen er bogstavelig talt en kæde af datablokke. Hver blok i kæden har indprentet et unikt fingeraftryk, samt en kopi af den forrige bloks fingeraftryk. Denne konfiguration sikrer, at hvis en blok midt i kæden forsøges ændret, eksempelvis for at baguddatere eller fuske med en eksisterende aftale, vil de følgende blokke pege tilbage på den blok, der ikke længere passer ind i kæden. Derefter vil kæden invalidere sig selv.

Ud med revisorerne
Teorien bag blockchain blev beskrevet af en gruppe forskere helt tilbage i 1992: De havde brug for en teknologi, som kunne skære valuaren ud af regnskabsprocessen. Derfor skulle systemet være så svært at manipulere, at det var praktisk umuligt, og det skulle løbende være muligt for alle parter at gennemgå transaktionshistorikken. 

Teknologien tog dog ikke rigtig fart i 1992, og ikke før 2008 kom blockchain rigtig frem fra skyggerne, fortæller Jacob Hallager, medlem af DANSK IT’s bestyrelse og Head of Innovation hos SAP:

- Dybest set kan man sige, at blockchain har eksisteret som teknologi i rigtig mange år, men jeg tror, at man har haft svært ved at se den kommercielle anvendelse, nok fordi at det har været svært at forstå, og fordi at der har været en række interesser forbundet med ikke at få det anvendt.

Mystisk japaner skrev, skabte og forsvandt
I 2008 udkom Satoshi Nakamotos whitepaper om bitcoin. Det er næsten umuligt at komme uden om den populære cryptovaluta Bitcoin, når man taler om blockchain – Bitcoin var nemlig en af de første teknologier, der for alvor baserede sig på blockchain. Nakamoto, i sig selv en mytisk figur (blandt andet fordi at Satoshi Nakamoto er et pseudonym uden kendt ejer) foreslog i sit whitepaper, at der var behov for at sætte økonomien fri af centralbanker og politik, så transaktionsomkostninger fra mellemmænd og brudte aftaler kunne reduceres. Til det udnyttede han blockchainteknologien. 

En bitcoin blockchain er anonymiseret, men transparent, og indeholder data over de transaktioner, der foregår mellem bitcoin-brugere, et unikt fingeraftryk og fingeraftryk fra tidligere blokke i kæden, således at ingen betalinger kan bagud- eller fremdateres. 

Ved at bruge blockchain, sikrer bitcoinbrugeren at når først en betaling er fuldført, er den irreversibel, hvilket vil sige, at den ikke kan tilbageføres. Til gengæld bliver betalingen først overført, når kravene for aftalen er mødt. Derudover foregår der ved en blockchaintransaktion ingen udveksling af personlige oplysninger, som eksempelvis kortnumre, hvilket sikrer forbrugeren, at der ikke er mulighed for at betale for noget, som forbrugeren ikke i første gang har indvilliget i. 

På den måde sikrer blockchainen, at der ikke behøves mellemmænd mellem en køber og en sælger, da selve handlen slet ikke kan finde sted på blockchainen, uden at begge har godkendt den på forhånd – hvorefter at den ikke længere kan føres tilbage. 

I den normale økonomi forholder det sig modsat. Her kan forbrugeren gå ind i en butik, betale med sit betalingskort og forlade butikken med varen. Herefter er det muligt for forbrugeren at gøre indsigelse mod betalingen og få refunderet pengene. 

Men aftaler kan naturligvis brydes, og man kan være uenige om, hvorvidt det aftalte produkt er leveret til de aftalte specifikationer. Også her har blockchain en løsning: Smart contracts. 

Intelligente aftaler skaber tillid mellem fremmede
I forlængelse af blockchainteknologien blev det også pludseligt muligt at kode kontrakter direkte ind i transaktionen. Med smart contracts bliver tillid taget ud handelsligningen. Ved at kode aftalens forskellige betingelser direkte ind i kæden er det pludselig muligt at handle med hvem som helst, så du kan være sikker i troen på, at du kun betaler, hvis du får det produkt, du har betalt for. Smart contracts kan anses som simpel programmering, hvor en serie af betingelser skal være godkendt, før der sker en handling. Det talte vi lidt med Jacob Hallager om:

- Tag en pengeseddel i dag; den repræsenterer en værdi, men det er det. I en smart contract kan du hæfte en betingelse eller nogle aftaler eller en kontrakt til betalingen. I det tilfælde at du har lavet gulvet i mit hus, så får du 10.000 kroner – og pengene står der allerede, så du ved, at du får pengene, hvis du har lavet mit gulv. Og hvis du har lavet halvdelen af gulvet, så kan man jo aftale, at så får du kun halvdelen af betalingen. Du koder kontrakten ind som en del af betalingen, så det bliver sværere at blive uenige om noget.

De smarte kontrakter kan altså bruges til andet og mere end at skabe tillid mellem to mennesker, der ikke kender hinanden. De fjerner en del af transaktionsomkostningerne forbundet med at lave aftaler mellem mennesker og muliggør, at man kan lave delaftaler, aftaler om dele og delte aftaler mellem flere forskellige parter. Du kan potentielt bruge blockchainen til gøre de helt små transaktioner omkostningsfrie, ligesom at de kan gøre de helt store væsentligt hurtigere og mindre bureaukratiske, da der ikke længere behøver at være store banker og valuarer til at sikre at værdierne bliver leveret – de står bundet i kontrakten. 

Skift din mellemmand ud
Men træerne rækker ikke helt ind i himlen. På trods af at mange omkostninger bliver mindre ved brug af smart contracts og blockchainteknologi, kommer man ikke udenom, at der fortsat vil være mellemmænd til stede i transaktionerne. Der er fortsat brug for nogen, som kan bekræfte, at et produkt er leveret, at maleriet er ægte, eller til at transportere varen fra et sted til et andet. 

Alligevel er Jacob Hallager positivt stemt:

- Blockchain betyder i princippet, at verden er din markedsplads. Du kan udbyde din vare hvor som helst. Du er ikke længere bundet af, at du skal sælge din vare igennem Apple Store eller på Amazon. Her er det en direkte global markedsplads. Facebook har millioner af daglige kunder, og 25 millioner af dem sidder i udlandet og ser på danske varer. Med blockchainteknologien er du ikke længere afhængig af at have Facebook som mellemmand, men kan tage direkte kontakt til kunderne og gennemføre handlen på den måde.

Den fjerde juni i år underskrev daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen en fælles europæisk blockchainerklæring. Danmark ligger godt med i feltet af digitale nationer og altså nu også på blockchainområdet. Søfartsstyrelsen har taget fat på at digitalisere skibshandelen og -registreringen, hvilket man bruger blockchainteknologien til at sikre. I finanssektoren har blockchain allerede nu betydet udviklingen af en række nye teknologier, fra bitcoinbørser til platformsbaserede løsninger. 

Mellemmænd eller ej: Fremtiden er (måske) blockchain.






boxes

På-vej-hjem møde - Torsdag - d. 25-10-2018

Blockchain - Beyond the buzz

Fra buzz til praksis. Kom og hør konkrete use-cases på hvordan virksomheder og myndigheder udnytter teknologien blockchain