DANSK IT  
E-mail:    Kodeord:    Login
Glemt dit kodeord? Skriv din e-mail ovenfor og klik her

DANSK IT i medierne 2000

Her findes citater fra avisartikler fra år 2000, hvor DANSK IT (tidligere Dansk Dataforening) har udtalt sig eller er omtalt. Hvis du ønsker at læse hele artiklen, så henvend dig til avisredaktionen eller til DANSK IT.

 

17. dec: Netværkssamfund med museskridt
Tele Danmark åbnede kun godteposen til teknologier som ADSL og kabelmodem på klem i det forløbne år, og konkurrenter har ingen mulighed. Dansk Dataforening kræver politisk indgreb. Computerworld.

 

17. dec: Dyre internationale datalinier fra Danmark
Mens datalinier er billige i Danmark, er det meget dyrt at passere en grænse. Det viser en redegørelse fra EU-kommissionen. Dansk Dataforening forlager priserne sat ned. Dansk Dataforening har ud fra EU-Kommissionens prisundersøgelse lavet en beregning af, hvor meget de danske priser for internationale datalinier skulle sænkes, hvis reglerne om bedste praksis i de tre billigste lande skulle følges. Med en sådan sammenligning er den danske overpris på 47 pct. til nabolande og 20 pct. til fjernere EU-lande. Computerworld.

 

9. dec: IT-plan svigter skolebørn
Den politiske redegørelse, der på baggrund af Det Digitale Danmark-rapporten, som blev fremlagt i dag, er god og velfunderet, men svigter, når det drejer sig om skoleområdet. - Der mangler nogle konkrete initiativer på væsentlige områder, især på folkeskoleområdet, siger Tony Franke. Han hæfter sig ved at hjemme-pc'er til lærerne, IT-undervisningen til elever og adgang til internet ikke er prioriteret i redegørelsen, men kun er under overvejelse. Aktuelt.

 

16. nov: Organisationer ønsker UMTS auktion udsat
En række organisationer, heriblandt DD, har skrevet til forskningsministeren for at få lovforslaget udsat indtil der foreligger en analyse om de fremtidige markedsvilkår for 3 G mobilområdet. Børsen

 

13. nov: Stavad stopper for hjemme-pc ordning
Folketinget har 1. behandlet lovforslag om stop for hjemme-pc ordninger. Regeringen har et flertal med SF og Enhedslisten bag sig. Erhvervsbladet

 

31. okt: IT-uddannelserne er svære at overskue
Per Buchwaldt, fmd. f. DDs uddannelsesudvalg, ønsker større klarhed over hvilke IT-uddannelser der findes i Danmark. Computerworld

 

31. okt: Meld klar ud om hjemme-pc ordningerne
Per Helle og Tony Franke skriver en kronik i Børsen, hvor de argumenterer for fordelene ved fortsat at have en hjemme-pc ordning, der kan give danskerne et kompetenceløft. Børsen

 

28. okt: Nye regler for hjemme-pc
Udvalg i skatteministeriet kommer med redegørelse om den fremtidige skattepolitik vedr. hjemme-pc ordningerne. Der er imidlertid ingen klare anbefalinger, så det overlades til politikerne at finde en løsning. Dansk Dataforening føler at dette er en bombe under hjemme-pc ordningerne. Jyllands-Posten

 

20. okt: Kommuner i kamp mod Tele Danmark
Kommunernes Landsforening truer med boykot af Tele Danmark. Dansk Dataforening og KL er enige om, at Birte Weiss bør tvinge Tele danmark til at opgive de planlagte bredbåndsfiltre på kobberledningerne. Computerworld

 

10. okt: Udlandspriser stiger med 400 pct.
Det bliver langt dyrere at ringe til mobiltelefoner i udlandet. Endvidere er det forkert at brugerne ikke kan se hvad et opkald koster. Allan Fischer-Madsen, formand for DDs teleudvalg og formand for INTUG siger at prisstigningerne er udtryk for manglende konkurrence. Computerworld

 

1. okt: Dialog om bredbånd
Birte Weiss skriver kronik om bredbånd, hvor hun er glad for at en række organisationer har meldt sig på banen til en dialog, heriblandt Dansk dataforeining. Berlingske

 

25. sep.: Dansk Dataforening stævner Tele Danmark
På vegne af Novo Nordisk indleder DD retsag om tilbagebetaling af 2,4 millioner kr. for leje af faste kredsløb, som foreningen mener Tele Danmark har taget overpris for. - Perspektivet i denne sag er, at der formentlig samlet er tale om ca. 300 millioner kr., der er betalt for meget, siger Tony Franke, ErhvervsBladet

 

8. sep.: Nationalt IT-Råd
Nationalt IT-Råd skal midske de offentlige IT-skandaler. Nu skal viden deles både på kontorchef- og teknikerniveau. Dansk Dataforening er glad for rådet og især at det bliver to-delt. - Jeg tror beslutningen om at etablerer et politisk niveau og et teknisk niveau er rigtig. Jeg tror fejlen tidligere er at man har diskuteret for meget teknik og for lidt politik/styring, siger Tony Franke. Computerworld.

 

29. aug.: Tele Danmark telefonist modtog PC-kørekort nr. 50.000
Det blev Hanne Bruus Sørensen, der modtog PC-kørekort bevis nr. 50.000. Hun er en af 6000 Tele Danmark medarbejdere, der har taget imod et tilbud om hjemme-pc og OC-kørekort. Børsen

 

16. aug.: Mange fejl i offentlige edb-systemer
To ud af tre offentlige institutioner har fået leveret edb-systemer med fejl i det sidste år, viser rapport fra Dansk Dataforening. Radioavisen

 

16. aug.: Millarder af kroner spildes
Mange milliarder spildes hvert år fordi IT-branchen leverer edb-produkter af dårlig kvalitet. TV2 Nyhederne

 

16. aug.: EDB-systemer fyldt med fejl
Store summer går spildt pga. dårlig edb-kvalitet, viser Dansk dataforenings og PLS Rambøll Managements rapport, IT i praksis 2000. Jyllands-Posten.

 

28. juli: Groteske ADSL-skatteregler
Tal mere i telefon og slip for at betale skat af en fri ADSL-forbindelse. Sådan er skattereglerne udformet i dag og det kalder Dansk dataforening grotesk og socialt skævt. Computerworld.

 

22. juli: Teleselskab scorer på opkald til 70-numre
Dansk virksomheders brug af 70-numre gør det dyrt at være kunde. Numrene er overtakseret med op til 100 pct. Normalt er afgiften 12,5 øre men opringning til 7010, 7013 og 702 koster 25 øre, og Tele Danmark tjener styrtende på de populærere numre. - Det er forkasteligt, siger Andreas Szekacs fra DDs teleudvalg. Berlingske Tidende.

 

13. juni: Softwarelicenser på kant med loven
En lang række af de betingelser, som danske software kunder i dag skriver under på, er på kant med lovgivningen siger Konkyrrencestyrelsen i deres nye redegørelse. Aage Albrecthsen, fmd. for systemudviklingsfagrådet i DD siger at redegørelsen nu gør det lettere at tage konkrete sager mod softwareleverandørerne op. Computerworld.

 

9. juni: Nyt web-site om elektronisk handel
Dansk Dataforening og Foreningen for Dansk Internet Handel opretter hjemmeside, www.eforretning.dk, med alt hvad der er værd at vide om e-handel. Børsen on-line

 

9. juni: Microsoft-dommen er god for forbrugerne
En opsplitning af Microsoft i to selskaber vil øge konkurrencen og dermed være til gavn for forbrugerne, men det kommer til at gå ud over brugervenligheden, mener Per Helle, fmd. for DD. Computerworld.

 

2. juni: Politikerne nedstemte billige mobilsamtaler
Dansk Dataforening, Forbrugerrådet og Dansk Handel & Service tabte slaget om at få reguleret priserne for at ringe til mobiltelefoner. Politikerne vedtog i stedet regeringens telelov uden debat. Computerworld

 

31. maj: Ingen tør klage over EDB-leverandører
Hver tredje danske virksomhed er generet af licensvilkår på deres IT, men tør ikke klage, viser Konkurrencestyrelsens årlige redegørelse. Undersøgelsen er foretaget blandt 153 tilfældigt udvalgte virksomheder som har medlememr i Dansk Dataforening. IDG Online

 

21. maj: Offentlige IT-skandaler kan undgås
Hvis man følger er række enkle regler for god projektledelse, f.eks. opdeling af projekter i mindre elementer, og stiller krav til både kundens og leverandørens kvalifikationer og er villig til organisatoriske tilpasninger, så kan mange IT-skandaler undgås, mener Per Helle, fmd. for DD. Søndagsavisen

 

12. maj: Fremtidens virus endnu ondere
"Får vi fat i de mennesker, der har lavet denne "I Love you"-virus, og de ender med en behørig straf, så kan man håbe på, at det vil gøre noget ved den kultur, der ligger bag dette her", siger Tony Franke. Dagbladet.

 

8. maj: IT er godt - men hvor langt skal vi gå?
Ejvind Jørgensen, næstformand i DD, stiller i et debatindlæg spørgsmålstegn om vi i retfærdighedens hellige navn, skamrider informationsteknologiens muligheder for at detailregulerer ned til mindste decimal. Faren bliver, at færre og færre kan gennemskue hvad der foregår. Jyllands-Posten.

 

5. maj: Farvel til princip om bedst og billigst
Beslutningen om at sende mobillicenser på auktion kommer til at koste telekunderne dyrt. "Risikoen er, at vi ikke får udnytett den nye teknologi tilstrækkeligt, fordi brugerne ikke har råd til at være med. Det er en af de mest kortsigtede beslutninger, som de ellers fremsynede danske telepolitikere har taget", siger Allan Fischer-Madsen. Computerworld.

 

5. maj: VUE-aben retur til Rigsrevisionen
Advokat Per Harder Skyder i sin undersøgelse af VUE-skandalen Rigsrevisionen tidligere kritik ned i sokkehøjde. "Rigsrevisionens anklagepunkter har vist sig ikke at holde stik i forhold til advokat Per Harders måske mere grundige undesøgelse. Og jeg håber Rigsrevisionen vil nærlæse Harders redegørelse med en lup, så når Rigsrevisionen næste gang bliver bedt om at afgive sin mening om et projekt, så også har lært noget af denne her runde", siger Tony Franke. Computerworld.

 

5. maj: Nødvendig konkurrence
Nedsættelse af samtrafikpriserne vil bane vej for yderligere konkurrence, men Tele Danmark har stadig en dominerende position - og bruger den. Eksempelvis i forhandlingerne om de nye teleselskabers adgang til at tilbyde deres kunder den nye ADSL-teknologi. "Tele Danmark har forhalet udbredelsen af ADSL gennem nogle langvarige forhandlinger, hvor selskabet har brugt en klassisk forhalingstaktik", siger Allan Fischer-Madsen, fmd. for Teleudvalget i DD. Jydske Vestkysten

 

2. maj: Internationale datalinier bliver billigere
Telestyrelsen har presset Tele Danmark til at nedsætte prisen for internationale faste kredsløb med 40 pct. Dansk Dataforening er tilfreds med prisfaldene. "Hvis Telestyrelsen er tilfreds, betyder det, at Tele Danmarks priser er omkostningsbaserede", siger Tony Franke. Computerworld.

 

13. apr: Sådan undgår du slagsmål med edb-leverandøren
Husk grundig forberedelse og en individuel købekontrakt, siger Hamme Bender, DD. "Striden opstår, når køber og sælger ikke bruger den fornødne tid til at definere, hvad handelien i virkeligheden drejer sig om. Det gør det ikke bedre, når handelen føres ud i livet på dårlige udarbejdede kontrakter. I praksis har domstolene i flere sager givet køberen medhold i, at det er leverandørens ansvar, hvis aftalen er uklar". Transport & Logistik.

 

11. apr: Betaling hindrer digital signatur
Forskningsminister Birte Weiss mener, danskerne selv skal betale for deres digitale signatur, men det vil forsinke processen, mener kritikerne.
- Det vil være en rigtig god ide, hvis staten gik ind og gav en digital signatur til alle. Det vil også betyde, at man kan komme meget langt ned i omkostningerne, siger Tony Franke. Computerworld.

 

31. mar: Så langt så godt
Dansk Dataforenings formand, Per Helle, er meget tilfreds med at EU-topmødet tog IT og Internetudviklingen i Europa under behandling i Lissabon. Computerworld.

 

27. mar: Ti dogmer for IT-projekter
Dansk Dataforenings fagråd "Organisation og IT" har udarbejdet 10 dogmer, som projektledere i det offentlige bør følge, hvis de vil undgå de mange IT-skandaler, der klæber til offentlige IT-projekter. Berlingske.

 

27. mar: Echelon skal stoppes
Dansk Industri og en række organisationer mener ikke, at regeringen kan blive ved med at lukke øjnene for at der spioneres mod danske virksomheder.
- Vi vil have klarhed over, hvad Echelon bruges til. Det er nok naivt at tro, at man helt kan undgå et elektronisk overvågningssystem, men industrisionage er ulovligt, og det kan vi ikke acceptere, siger Tony Franke. Computerworld.

 

24. mar: Dataforening i Vestsjælland
Dansk dataforening opretter lokalafdeling i Vestsjællands Amt med hovedsæde i Holbæk. Kalundborg Folkeblad.

 

10. mar: Politikere fjerner billigere mobilpriser
Revisionen af den danske telelovgivning er blevet væsentligt forringet efter høringsrunden, mener flere organisationer. Politikerne har nemlig fjernet muligheden for at gøre det billigere at ringe til mobiltelefoner. - Der er ingen konkurrence på afslutningen af et opkald i et mobilnet, siger Tony Franke. Computerworld.

 

24. feb: Teleselskaber bestemmer selv mobiltakst
Folketingets telepolitikere er blevet enige om alligevel ikke at indføre en regulering af taksterne på mobiltelefoniområdet. Dermed har Tele Danmark og Sonofon vundet en vigtig sejr, og sikret sig, at de kan maksimere deres indtjening på et af fremtidens vigtigste vækstområder inden for telefonien. DD og en række mobilselskaber forsøgte at få politikerne til at indføre samme regulering af taksterne som gælder inden for fastnettets såkaldte rå kobber. Børsen.

 

18. feb: Stormløb mod krypteringsforbud
En række organisationer - bl.a. Dansk Dataforening, Dansk Industri, Finansrådet og Det danske Handelskammer - har henvendt sig til erhvervsminister Pia Gjellerup for at få afskaffet kontrollen med eksport af stærk kryptering. Børsen

 

18. feb: Dansk Dataforening rykker til Nordjylland
Et nyt initiativ skal oprette den femte lokalafdeling af DD i Nordjylland. Computerworld.

 

15. feb: Dataforening på vej med retssag mod Tele Danmark
Dansk Dataforening har opgivet at indgå forlig med Tele Danmark, som ifølge Telestyrelsen har taget overpris for leje af datakredsløb. Dataforeningen må nu gå rettens vej for at få pengene tilbage til de danske virksomheder. Computerworld.

 

11. feb: Balleade om roamingaftale kan ændre nyt teleforlig
Politikerne bør indføre samme omkostningsbestemte regulering af mobilnettet i Danmark, som der eksisterer på fastnettet, mener en række mindre mobilselskaber og Dansk Dataforening. Børsen.

 

2. feb: Telefontaksterne rasler ned
Allan Fischer-Madsen, fmd. for DDs teleudvalg, forudser, at enhedstakst - samme takst over hele landet - vil blive mere udbredt og med tiden udvides til at omfatte f.eks. Norden eller hele Europa. Samtidig er det ikke utænkeligt, at det vil blive helt gratis at ringe lokalt. Aktuelt.

 

26. jan: Hver tredje IT-chef vil udvide staben
Dansk Dataforening har i en undersøgelse blandt IT-chefer spurgt om behovet for IT-medarbejdere og til hvilke opgaver. De lidt større organisationer efterspørger de lidt blødere discipliner så som web-ansvarlige og IT-projektledere, mens de mindre virksomheder vil have netværksansvarlige og hardwareteknikere. Jyllands-Posten.

 

25. jan: IT-sikkerhedsfolk mangler gennemslagskraft
Formanden for IT-sikkerhedsrådet og bestyrelsesmedlem i DD, Mads Bryde Andersen, langer ud efter IT-sikkerhedsbranchen for ikke at kende sin politiske besøgelsestid. IT-sikkerhed bevæger sig fra noget, man laver i en afdeling i en virksomhed ud og bliver en del af den nationale sikkerhedspolitik. Her må sikkerhedfolkene frem på beatet. Computerworld.

 

25. jan: Det store PC-kørekort trukket tilbage
På grund af en glemt testcentermappe med test og vejledende løsninger til alle opgaver i et tog, har Dansk Dataforening valgt at trække den gamle mappe tilbage og har nyudviklet test til alle syv moduler. Vi gør dette store arbejde for at bevare troværdigheden, siger Tony Franke, som heller ikke ønsker at løsninger begynder at florere på Internettet. Berlingske.

 

18 jan: Kryptering spild af penge
Kun 17 pct. ud af 38 IT-chefer som Dansk Dataforening har spurgt, mener det vil være en god ide, at staten går i spidsen med en ny dansk standard for kryptering. Vi føler ikke, at der er behov for at bruge danske skattekroner på at udvikle dansk kryptering, siger Jens Risgaard, fmd. for IT-sikkerhedsudvalget i DD. Computerworld.

 

12: Efter Y2K kommer euroen
Det bliver ikke mangel på arbejde til de edb-folk, der løste år 2000-problemerne. Eneste usikkerhed er om kvalifikationerne matcher de nye opgaver. "En ting er euroen, men en lang række forretningsmæssige projekter har ligget underdrejet og skal i gang igen. Men er det de samme medarbejdere vi efterspørger nu? Min vurdering er at der er medarbejdere med en kombination af IT-viden og forretningsmæssig indsigt", siger Per Helle. Jyllands-Posten.

 

12. jan: Ringe forståelse for IT kan føre til katastrofe
Den offentlige sektor taber konkurrencen om arbejdskraften, hvis de ikke de centrale politikere vågner op og gør det offentlige mere attraktiv. Jydske Vestkysten.

 

7. jan: Et nyttigt problem
De store investeringer i år 2000 forberedelse er ikke spildt. Selvom årtusindeskiftet forløb overraskende problemfrit har erhvervslivet gjort mange nyttige erfaringer undervejs, mener Danmarks år 2000 chef, Sven Bentzen. Jydske Vestkysten.

 

4. jan: En udfordring for politikererne
Per Helle skriver i en nytårsudtalelse at efter år 2000 problemet nu vel er overstået, så er udfordringen for politikerne at sikre teknologien ikke bliver skræmmende for folk, men at den kan anvendes som et middel til at skabe vækst og velfærd. Computerworld.



 

Kontakt for denne side: dansk-it@dansk-it.dk Senest redigeret: 9. august 2006