Introduktion til konceptet 360° tema:
360° tema er en mulighed til dig, der gerne vil dykke ned og komme hele vejen rundt om et område, der har mange forskellige vinkler. Vi deler temaet op i fire emner. Hvert emne behandles på en session af 1,5 timer.
Det er selvfølgelig optimalt, hvis du kan deltage på alle fire sessioner, men du er også velkommen til at håndplukke den eller de sessioner, som du har mest interesse i.
Appetizer #3: Ligger I underdrejet i IT-afdelingen?
Eller føler du, at du er omgivet af idioter? Så er du måske i den opvarmede fase. I den opvarmede fase taler vi hurtigere, bevæger os hurtigere, vi udstråler utålmodighed, sender mails uden for arbejdstiden, kommer for sent til møder og har generelt hovedet et andet sted end i nuet. Vi bliver nødt til at tænke over, om vores evne - eller rettere mangel på evne - til at være produktive kan hænge sammen med, at vi har for travlt. Det er et paradoks, vi står med her.
Tænk lige over følgende: Det er blevet underskudsgivende for forsikringsselskaberne at sygeforsikre os. Ikke fordi vi skal i kræftbehandling, eller fordi vi skal vokse rigtigt sammen efter skiferien, men fordi mange af os får stress. Hvordan forholder vi os så lige til det? Det tager vi hul på her i session 3.
Vi skal blandt andet tale om, at projektdeltagere har man til låns, og det er bedst at aflevere dem igen i god stand, så det næste projekt også kan komme godt fra start. Så hvorfor fokuserer vi ikke ret meget på mennesket i vores projektmodeller? Og hvorfor stiller vi, som organisation, først og fremmest krav til det, der kan tælles?
Vi vil også komme forbi begrebet 'at arbejde i flow' samt personlighedstyperne givers, takers og matchers. Derudover kigger vi også på aktiviteter, som du med fordel kan skære ned på, og så kigger vi på noget af det, der kendetegner meget resultatorienterede og succesfulde mennesker.