It-sikkerhed 2011

For 24. gang byder DANSK IT(DIT) velkommen til årets vigtigste it-sikkerheds konference, der løber af stablen d. 26 – 27. januar 2011 i København. Vi kan igen i år præsentere et indholdsrigt program med førende eksperter og praktikere, som går på talerstolen for at fortælle om aktuelle og kommende udfordringer i det nationale såvel som det internationale it-sikkerheds landskab.

Dag 1

Konferencens første dag byder på højaktuelle temaer. Blandt andet bliver der stillet skarpt på infiltration af Botnets, hacking af GSM og beskyttelse af den nationale kritiske infrastruktur. 

Førstedagen byder også på den årlige tale fra Videnskabsministeren, den årlige redegørelse fra regeringens It-sikkerhedskomité samt indlæg fra en række andre talere.

Dag 2 – sammensæt dit helt eget program

På dag 2 får du mulighed for at sammensætte dit helt eget program. Vælg frit mellem to spændende spor, hvor du blandt andet kan høre om: Cloud security, Stuxnet og status og anvendelsesmuligheder for NemID.

Vi gentager desuden succes´en fra sidste år, der involverer et rollespil. Der er tale om et retssagslignende rollespil, hvor du i år får indsigt i rettighedsspørgsmål.
 
Konferencen afsluttes med et spændende indlæg af en af verdens førende eksperter i it-sikkerhed - Mikko Hypponen. Foruden at være leder af det team - der nedlagde SobigF ormen, stoppede Sasser udbruddet og tilintetgjorde Zotob - er Mikko kendt for at være en underholdende og fængende taler.

Vel mødt på årets it-sikkerhedsbegivenhed.

Med venlig hilsen

Programkomiteen: 

  • Områdeleder Thomas Kristmar, IT- & Telestyrelsen
  • Partner Morten Klitgaard Friis, KPMG
  • It sikkerhedsspecialist Brian Birkvald
  • Professor Ivan Damgaard, Aarhus Universitet
  • It-sikkerhedsspecialist Annemette Lauritsen, DONG Energy
  • Seniorkonsulent Dan Sårde, DIT

Sponsorer